Skriv dit navn og mailadresse nedenfor og få fluks tilsendt alle informationer om, hvordan du starter i Kyuusho – Aabenraa Jiu-Jitsu Klub. Vi gemmer ikke din mailadresse i nogen central database.
Vi sender en mail til dig med information om vores træningsadresse, hvad du har brug for af træningstøj, træningstider og så videre.
Træningslokalet finder du på Gl. Brunlund Skole, Campusalle 20, 6200 Aabenraa. Kør ind fra Vestvejen ad Ladegårdsvej. Følg vejen rundt om UC SYD Aabenraa. parker foran gymnastiksalene på venstre hånd. Indgangen til drenge gymnastiksalen ligger ved den første gule bygning.
Vores træning tager sit udgangspunkt i Japansk Jiu-Jitsu, som primært fokuserer på selvforsvar.
Begyndere og øvede træner alle på samme hold. Dette giver et bedre sammenhold og kammeratskab for klubbens medlemmer. Du behøver ikke at have trænet kampsport eller dyrket motion før. Bare du kan spise alm. med kniv og gaffel, så skal vi nok lære dig resten.
Du skal bare dukke op og prøve. Vi står klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig i gang med din Jiu-Jitsu træning.
Træningstider:
Rollinger (8-10 år) + Juniorer (11-15 år):
– Torsdag 18:00 til 19:00
Voksne (16 – 96 år):
– Mandag 20:15 til 21:45
– Torsdag 19:15 til 20:45
Når du starter din træning i Kyuusho – Aabenraa Jiu-Jitsu Klub, skal du ikke have så meget udstyr. Mød bare op i løstsiddende tøj uden lynlås. F.eks. et par joggingbukser og en, helst langærmet, trøje eller T-shirt. Efter træningen er der mulighed for at bade, så husk et håndklæde m.m.
De første 14 dage er prøvetid. Herefter skal du meldes ind. Når du bliver medlem af klubben udstedes der en jiu-jitsu licens. Med denne licens, bliver du også automatisk medlem af Dansk Judo og Ju-Jitsu Union under Dansk Idræts Forbund. Med denne licens kan du herefter træne frit i kortere perioder i alle landes klubber.
Indmeldelse sker på Indmeldelse
Vi glæder os til at se dig på måtten.
Med venlig hilsen trænerne.